Professionel tekstforfatning

Nyhedsbrev

E-mail-marketing og nyhedsbreve er supervigtige for mange virksomheders salg. Få erfarne tekstforfatteres hjælp til at skrive nyhedsbreve, der sidder i skabet.

Freelance tekstforfatning

Bestil tekster online

Bestil

Nyhedsbrev

hos dygtige tekstforfattere med fuld tryghed, til faste priser og med hurtig levering.

Veluddannede freelancere
Veluddannede teksteksperter med dokumenteret erfaring
Bestil hurtigt
Bestil på 5 minutter, og nyd en  velstruktureret proces
Tilfredshedsgaranti
Fuld tilfredshedsgaranti.
Betal efter levering
Inklusive korrekturlæsning
Tekstforfatning er altid inklusive korrekturlæsning
Bliv ringet op
Få hjælp til bestilling, priser eller noget helt tredje.

Værdien af et godt og professionelt nyhedsbrev

Nyhedsbreve er stadig helt centrale for både fastholdelsen af interesserede og genereringen af nye kunder. Det er en gave at kunne lande i dine følgeres mailbakke løbende, og du kan, hvis dine nyhedsbreve er så gode, at de læses og åbnes, opleve markant højere trafik på dit website, større lead-generering og simpelthen mere salg. Men det skal (som alt andet i livet) gøres rigtigt.

Det gode nyhedsbrev

Når du skriver dit nyhedsbrev, kan du gå helt amok med en masse detaljer som tjek af pixels (størrelsen af nyhedsbrevet), alt-tekster på dine billeder og tjekke, hvordan det ser ud i alle mulige forskellige browsere. Man kan hurtigt blive rundtosset, og langt mindre kan også gøre det. Lad os lige skære det ind til benet til det allervigtigste.

Når du skriver dit nyhedsbrev, bør du tænke over disse elementer:

  1. Målet med netop denne udgave af dit nyhedsbrev
  2. Det vigtigste indhold og content i dit nyhedsbrev
  3. Indsæt gerne billeder eller figurer
  4. Hvilken vinkel vil passe bedst til din målgruppe for at få dit budskab ud?
  5. Opsummér budskabet i dit nyhedsbrev i en punktliste til sidst
  6. Sørg for en skarp CTA, og led læseren videre til dit website, video, podcast eller anden content
  7. Sørg for en skarp 'subject line'
  8. Husk personaliseringen, og vær menneskelig i tonen

Vi tager dem én ad gangen, og husk, at din tekstforfatter har helt styr på alt dette, så fortvivl ikke, hvis du får brug for hjælp.

Målet og hovedbudskabet i netop denne udgave af dit nyhedsbrev

Hvad er dit strategiske mål med denne udsendelse? Hvad vil du fortælle, hvad vil du opnå, og hvordan vil du måle, om du er nået i mål? Hvad er dit hovedbudskab? Det kan lyde stort og indviklet, men hold det helt kort. Det handler blot om, at du helst lige skal tænke i et par minutter over, hvad der nu lige er målet med denne udgave af dit nyhedsbrev. Det er en vigtig rettesnor, når du lige om lidt skal i gang med at skrive selve indholdet, indsætte links, billeder og meget andet.

Det vigtigste indhold og content i dit nyhedsbrev

Vi anbefaler faktisk, at du allerede går direkte til indholdet nu. Ellers kan du bruge alt for lang tid på at gå rundt om den varme grød og prøve at komme i gang. Start med at skrive de overskrifter, som nyhedsbrevet skal indeholde. Skriv herefter din korte introduktion til nyhedsbrevet, og skriv et par stikord til hvert afsnit. Hold en kort pause, og sæt dig så til tasterne. Få det simpelthen skrevet som et udkast. Vær totalt ligeglad med slåfejl og sprog lige nu. Det er første udgave.

Indsæt gerne billeder eller figurer

Når du har et udkast klar til din tekst, kan det være en god idé at finde gode illustrationer, billeder eller figurer, som kan lette læsningen af dit nyhedsbrev og øge forståelsen af teksten. Det er super, hvis du har dine egne billeder liggende, som du kan bruge. Ellers indsæt gerne billeder, som illustrerer dine pointer, eller deciderede billeder af det, som du taler om. Du kan også snildt hive tuschen frem og tegne lidt. Alt, hvad der kan få din tekst til at virke lettere, vil være supergodt her. Leg med det, og se, hvad der kunne fungere.

Hvilken vinkel vil passe bedst til din målgruppe for at få dit budskab ud?

Én ting er at have et mål og et hovedbudskab for denne udgave af dit nyhedsbrev. En anden ting er at sørge for, at det bliver vinklet rigtigt. Hvis din vinkel ikke er rigtig, vil du ikke kunne 'tale til' din modtager i et sprog og med nogle ord, som vedkommende forstår. Det handler også om at ramme tonen og stilen rigtigt. Hvad er så tricket? Hav gerne en ægte person i tankerne, når du skriver teksten, og skriv direkte til vedkommende. Undgå at skrive til en udefineret 'gruppe' af mennesker. Det virker sjældent godt.

Opsummér budskabet i dit nyhedsbrev i en punktliste til sidst

Det kan være godt (især hvis teksten er lang) at opsummere indholdet til sidst i en punktliste. Det kan være hovedpointerne i en model, som du lige har præsenteret, eller noget helt andet. Det kan også være en samling links, hvor læseren kan læse mere om emnet.

Sørg for en skarp CTA, og led læseren videre til dit website, video, podcast eller anden content

Dit nyhedsbrev skal være gavnligt for dig. Derfor vil du tit høre det råd, at din tekst bør indeholde én klar CTA (call-to-action), hvor du ganske kort hjælper læseren videre til et produkt, en landing page eller noget helt tredje, som kan gavne dig og din virksomhed. Det kan være en sign up-formular med tilmelding til en podcast-serie eller et konkret produkt. Og nej, du skal ikke brage igennem med ulækkert salg. Du kan fint gøre det venligt og respektfuldt, men sørg for, at din CTA altid findes i dit nyhedsbrev.

Sørg for en skarp 'subject line'

Uha. Det her er vigtigt. Hvis dit emnefelt (din 'subject line') er skidt, vil dit nyhedsbrev ikke blive læst. Det er lidt 'make it or break it'. Her skal du være lidt fræk og allermest tænke, 'hvordan får jeg min læser til at spidse ører og åbne mit nyhedsbrev?'. Prøv det af, og hold godt øje med åbningsprocenten for dine nyhedsbreve. Lær af dine fejl, og bliv bedre med tiden.

Husk personaliseringen, og vær menneskelig i tonen

Det virker stærkest, hvis du holder en menneskelig tone og skriver direkte til din modtager. Start gerne med 'Hej XX' og en kort hilsen som fx 'Jeg håber, at du er kommet godt i gang med den nye uge. Nu skal du høre. I denne uge har jeg en vigtig pointe til dig, som jeg håber, at du vil knuselske ...'. Kan du se pointen? Hold det menneskeligt og så personligt som muligt og uden at det bliver for ulækkert og privat.

Fordele ved at lade en dygtig freelance tekstforfatter skrive dit nyhedsbrev

Det kan være vanskeligt at få tid og overskud til at skrive et godt nyhedsbrev, og måske har du brug for inspiration til, hvordan det kan gøres. En freelance tekstforfatter med stor erfaring inden for nyhedsbreve ved, hvordan han vinkler teksten skarpt, gør indholdet levende og menneskeligt og leder godt op til en skarp CTA. Vi stiller dig nogle få spørgsmål til indholdet, og herefter vil din bestilling blive sendt direkte videre til den helt rigtige tekstforfatter.

Hvis han har yderligere spørgsmål til din tekst, vil han hurtigt tage kontakt til dig. Efter få dage lander et udkast til teksten i din mailbakke, og du kan nu lave alle de rettelser til teksten, som du har brug for. Når du er færdig, sender du den tilbage til tekstforfatteren, som udarbejder den endelige tekst. Nu overtager korrekturlæseren, og den færdige tekst lander hos dig og er klar til at blive sendt ud med det samme.

Fordele, når en erfaren tekstforfatter skriver dit nyhedsbrev

  • Du får skrevet en tekst, som virker menneskelig, lever op til dit mål med teksten, og som indeholder en skarp CTA
  • Du får en professionel tekst med de rigtige ord og tone, som passer til din målgruppe
  • Du modtager et udkast efter få dage
  • Din færdige tekst korrekturlæses (altid inkluderet i prisen) og sendes til dig klar til udsendelse

Video

Eksempel

Se eksempel på

Nyhedsbrev

.

Download (PDF)

Bestil nu

Sammenlign GoEdit med det generelle udbud af tekstservices

 
GoEdit
Generelt
Kun veluddannede teksteksperter med dokumenteret erfaring
Check
Not Checked
Bestil online på få minutter
Check
Kræver typisk møde
Skræddersyede bestillingsformularer til de specifikke tekster
17
Typisk kun én
Levering af udkast typisk inden for 48 timer
Check
Sjældent
Du ved altid, hvad du betaler, og priserne er faste
Check
Not Checked
Ingen minimumsbestilling eller andre krav til tekstens længde
Check
Sjældent
Vores platform er designet til at passe på alle involveredes tid
Hvem ved?
“Vi har effektiviseret bestillings- og produktionsprocessen, ensartet priserne, indført hurtig levering på alle opgaver og fjernet kravene om minimumsbestillinger. Det er nye tider for bestilling af tekster 'outhouse'!”
Jakob Pindstrup
Jakob Pindstrup
Medstifter
Udvalgte teksteksperter på GoEdit til faste priser

De skriver og retter din tekst

Vi matcher dig med veluddannede tekstforfattere og erfarne korrekturlæsere, så du ikke skal bruge tid på at screene og lede efter den rette.
Læs mere
Se hvad vi ellers tilbyder

Søger du andre tekster?

Hyr en veluddannet tekstforfatter på 5 min.

Ring 71 99 32 92