Bestil
LinkedIn-tekster
hos dygtige tekstforfattere med fuld tryghed, til faste priser og med hurtig levering.
LinkedIn er vejen til nye, professionelle samarbejder - både med partnere og kunder. Det er dog essentielt, at teksterne matcher platformens høje niveau af professionalitet og kvalitet. Uanset om du vil have opslag til din egen personlige LinkedIn-profil eller din virksomheds LinkedIn-side, er det en god idé at lægge indhold ud løbende. Når du deler opslag, så gør du også opmærksomhed på virksomheden. Det viser, at du har overskud og tager initiativ til at skrive tekster, og samtidig kan det være en god måde, både for dig og din virksomhed, at positionere jer som erfarne og vidende inden for særlige fagligheder eller brancher.
Men opslag på LinkedIn stiller nogle helt særlige krav til det indhold og de tekster, du deler. LinkedIn er netop en platform og et netværk med fokus på karriere, kompetencer og faglighed, der derfor kræver andre opslag end dem, du deler på Facebook. Det er vigtigt, at kvaliteten er i top, at indholdet har relevans, og at du overordnet har en professionel tilgang til indholdet. Det betyder ikke, at man skal afholde sig fra at skrive med en personlig stemme og være menneskelig i kommunikationen, men du skal ikke dele billeder af din aftensmad eller feriefotos, medmindre det har en helt klar strategisk relevans i forhold til din virksomhed.
Kommunikationen på LinkedIn er professionel og fagspecifik. Brugerne er folk, der søger inspiration, udvikling og læring til egen karriere og fra andres arbejde. Derfor skal niveauet også være på et vist niveau, hvor faglighed og viden kommer i spil. Men samtidig skal du også kunne formidle til grupper uden for dit eget felt. Du skal derfor kommunikere på en sådan måde, at det viser, at du har styr på termerne og dit fag, uden at det ikke bliver så internt, at andre ikke kan forstå det.
Tekstens indhold skal altid være relevant for modtageren, og det er uanset, hvilke tekster det drejer sig om. På LinkedIn betyder dette, at opslagene altså både skal være relevante at læse for i hvert fald størstedelen af dine nuværende forbindelser og følgere og samtidig være relevante for den målgruppe, du vil have fat i. Hvis du er i tvivl om, hvem dine følgere egentlig er, i forhold til uddannelse og faglighed, så er det en god idé lige at undersøge det nærmere.
Det, du deler, skal ikke bare relevant - det skal også være nyt og spændende at læse. Det behøver selvfølgelig ikke at være opfindelsen af den dybe tallerken hver gang, men der skal gerne være en eller anden form for nyhed i det. Det kan være i form af nye tiltag i din branche, ny viden eller endda nye vinkler på gamle emner. Det er supergodt, hvis opslagene også lægger op til spændende debatter, for det får især gang i delingerne og kommentarfeltet.
Uanset om du har brug for opslag og indhold til din egen LinkedIn-profil eller din virksomhedsside, så skriver vi altid teksterne ud fra den enkelte kontekst. Vi følger dine anvisninger og det formål, som du og din virksomhed har med opslagene. Det betyder, at du får de allerbedste tekster. Vi går nemlig enormt meget op i kvaliteten, og det ses også i vores tekster. Vi står også altid klar til at vejlede, hvis du er i tvivl om, hvilken løsning der passer bedst til dine behov.
Hvis du gerne vil have opslag af høj kvalitet, der lægger op til interaktion, kan du nemt lade os skrive dine tekster. I en travl hverdag kan det være svært at nå alt det, man gerne vil som virksomhed, men vi hjælper dig med at nå dine mål. Når du skal have skrevet nye tekster, udfylder du blot nemt vores Templates med de relevante informationer for opgaven. Vi går straks i gang og giver opgaven til den editor, der er perfekt til jeres behov. En af vores superdygtige editorer skriver dine opslag, og du får de færdige tekster sendt direkte til din mailboks.
å LinkedIn opnår du en endnu højere rangering, hvis du skriver content af længere indhold. Det er både godt for din rækkevidde, din tiltrækning af nye kunder og samtidig placeringen af dig som ekspert i verden. Tænk det som et godt blogindlæg, men hvor du bruger LinkedIn som platformen. Du kan snildt genbruge dette stykke content på dit eget website også, men sørg for at der er afstand mellem udsendelsestidspunkterne. Start fx med at poste på LinkedIn og senere hen på dit eget website (eller omvendt).
LinkedIn er en fantastik platform, når det kommer til at skabe virksomheds- og karriereforbindelser. Det er der dog mange andre virksomheder, der også har fundet ud af, og derfor er konkurrencen om at nå de rigtige brugere enormt stor. Heldigvis kan du få et forspring gennem LinkedIns annoncer. Annoncer på LinkedIn er geniale til at nå virksomheder, kunder og medarbejdere inden for specifikke brancher. Du kan ikke bare vise dig og din virksomheds egen viden og faglighed, du kan også aktivt nå lige præcis de mennesker, der er mest relevante for din virksomhed.
Dine annoncetekster skal selvfølgelig være gode, ellers er det ikke bare spildt arbejde, tid og penge, men du er også gået glip af en mulighed for nye kunder og interessenter. De gode annoncer formår vellykket at forbinde flere aspekter. Der skal nemlig være samspil mellem tekstens indhold, dens tone, længde og din målgruppe, dit brand og dit overordnede formål med annoncen. Er der uoverensstemmelser mellem disse områder, kommer modtageren til at have fokus på misforholdet i din kommunikation i stedet for at fange dit budskab.
Når du laver en annonce på LinkedIn, er det vigtigt, at den type af annonce, som du vælger, også passer til det mål, du har med din annoncetekst. LinkedIn giver nemlig brugere og virksomheder mulighed for at vælge mellem flere forskellige typer, alt efter behovet. Sponsoreret indhold som opslag dukker op i modtagerens ’feed’, mens InMail-annoncer kommer direkte ind i modtagerens LinkedIn-meddelelser. Der kan være flere grunde til at vælge den ene løsning frem for den anden, og det afhænger altid af den enkelte kontekst. De små tekstannoncer, der dukker op i feedets højre side, er fx stærkt begrænsede i pladsen, men til gengæld er de en billig løsning.
I mange annoncer som dem på Facebook er det vigtigt at have gode billeder med. Det er dog ikke tilfældet med LinkedIn. Modsat andre sociale platforme bliver lange, dybdegående opslag nemlig belønnet af brugerne. Det er klart, da fokus her er på professionalitet, viden, erfaring og læring, og derfor læser brugerne også længere tekster. Teksten er dermed det helt essentielle på LinkedIn. Korte tekster og opslag kan også være utrolig givende, men det er vigtigt, at teksten til hver en tid er fagligt god.
Som altid er relevans vigtigt for tekstens modtager. I annoncer vælger du selv målgruppen ud fra faktorer som faggrupper, virksomheder og lokalitet, men det er vigtigt, at dem, du vælger, også stemmer overens med tekstens budskab og virksomhedens mål. Dit brand og din virksomhed skal have en klar forbindelse til eller relevans for modtageren, ellers gider læseren ikke bruge sin tid på den.
Når vi skriver annoncetekster til virksomheder, gør vi det altid ud fra den enkelte kontekst. Vi kigger på dine mål for annoncen samt målgruppen og sætter dette i centrum. Teksterne bliver skrevet ud fra dine anvisninger og de relevante informationer, du sender til os. Vi forbinder vores erfaring med dine mål. Det giver nemlig de bedste tekster, der taler til modtageren. Vi sørger samtidig for den høje kvalitet, så dine tekster passer til LinkedIns professionelle kommunikation og tilgang.
Hvis du gerne vil have skarpe annoncetekster, sender du nemt opgaven til os. Vores editorer er superskarpe og har bred erfaring med tekster til annoncer. Du udfylder hurtigt og simpelt vores Templates for annoncetekster, så går vi straks i gang. Du får den editor, der passer allerbedst til din virksomhed, og når teksten er færdig, får du den sendt direkte til din mailboks. På den måde kan du hurtigt få professionelle annoncetekster, der taler lige præcis til din målgruppe.
Se eksempel på
LinkedIn-tekster
.
“Vi har effektiviseret bestillings- og produktionsprocessen, ensartet priserne, indført hurtig levering på alle opgaver og fjernet kravene om minimumsbestillinger. Det er nye tider for bestilling af tekster 'outhouse'!”